Key Account Manager

Key Account manager -- Beskrivelse

Key Account Manager til Norsk Elkraft Danmark A/S - Søborg

Norsk Elkraft Danmark A/S er en veletableret virksomhed på det danske el-marked. Med os som el-leverandør og samarbejdspartner opnår nordiske virksomheder de bedste løsninger. Vi er en del af en Nordisk koncern der beskæftiger godt 100 ansatte med afdelinger placeret i Danmark, Finland, Norge og Sverige. I Danmark er vi ca. 20 ansatte, og vi har kontor i Søborg og Vejle.

Vi vil forsat gerne bidrage til den grønne omstilling og hjælpe vores kunder til at reducere deres el-forbrug. Vi søger derfor efter vores næste kollega, som vil være med på rejsen.

Vil du være en aktiv del af den grønne omstilling?

Vores nye Key Account Manager bliver en værdsat kollega og samarbejdspartner for vores kunder. Du bliver kundernes rådgiver og sparringspartner vedrørende el-regnskab og leverancer og du vil også få ansvar for salg af Norsk Elkraft Danmarks produkter.
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til Norsk Elkraft Danmarks løsninger, leverancer og produkter og vi hjælper dig til, at du selvstændigt kan skabe og drive din egen kundeportefølje. Du vil blive en del af et team og virksomhed, som går op i samarbejde, så vi sammen kan bidrage til den grønne omstilling og hjælpe vores kunder med at reducere deres el-forbrug.
Du vil blive en del af salgsteamet i Søborg og du vil referere til Salgschef Mette Mahmoud.

Hvorfor skal du søge stillingen som Key Account Manager?

Du vil få en stor grad af frihed til at kunne planlægge dit daglige arbejde. Du får stor indsigt i og viden om en sektor der skal bidrage til den grønne omstilling og bæredygtighed. Du vil indgå i et kompetent team, hvor sparring og coaching indgår som en naturlig del af hverdagen og der er gode muligheder for dig der kan og vil.
Vi har fokus på, at du udfordres fagligt og har udviklingsmuligheder. Vi tilbyder sundhedssikring og pensionspakke samt fitnessordning. Løn, herunder provision og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Vi forestiller os, at du som vores nye kollega har følgende kvalifikationer og kompetencer

  • Erfaring med B2B salg A-Z og rådgivning er en forudsætning, og har dermed et brugbart netværk
  • Erfaring fra energisektoren er en fordel
  • Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer
  • Du er tillidsvækkende af natur og det falder dig let at ”åbne døre”
  • Det er et krav du har et gyldigt kørekort B og egen bil.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef i Salg-Øst Mette Mahmoud på telefon 27 73 84 29 eller HR- og Porteføljekonsulent Ri Kofod på telefon 27 73 84 24.

Søg stillingen her

Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt.