Account manager -- Beskrivelse

Account Manager til Norsk Elkraft Danmark A/S - Søborg

Vi har en klar ambition om forsat vækst, og derfor søger vi efter en ny Account Manager til vores salgsteam i Søborg.

Salg, rådgivning og relationer

Vores nye Account Manager bliver en værdsat kollega og samarbejdspartner for vores nye kunder. Du bliver kundernes rådgiver og sparringspartner vedrørende el-løsninger og leverancer og du vil også få ansvar for salg af Norsk Elkraft Danmarks produkter.
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til Norsk Elkraft Danmarks løsninger, leverancer og produkter og vi hjælper dig til, at du selvstændigt kan skabe og drive din egen kundeportefølje.
Du vil blive en del af et team og en virksomhed, som går op i samarbejde, så vi sammen kan opnå de ønskede resultater. Det er en forudsætning for at få succes i stillingen, at du trives i dialogen med og salget hos kunden, og du finder det motiverende at opbygge og vedligeholde relationer.
Du vil blive en del af salgsteamet i Søborg og du vil referere til Salgschefen i Salg-Øst Mette Mahmoud.

Hvorfor skal du søge stillingen som Account Manager?

Du vil få en stor grad af frihed til at kunne planlægge dit daglige arbejde og dermed skabe dit eget afsæt. Du får stor indsigt i og viden om en sektor der er præget af stor kompleksitet og indgå i et kompetent team, hvor sparring og coaching indgår som en naturlig del af hverdagen. Vi har en flad struktur og højt til loftet, hvor der er kort fra idéer til handling og der er gode muligheder for dig der kan og vil.

Vi har fokus på, at du udfordres fagligt og har udviklingsmuligheder. Vi tilbyder sundhedssikring og pensionspakke samt fitnessordning. Løn, herunder provision og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Vi forestiller os, at du som vores nye kollega har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Erfaring med B2B salg A-Z og rådgivning gerne fra energisektoren
  • Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer
  • Du er tillidsvækkende af natur og det falder dig let at ”åbne døre”
  • Du kan kommunikere til forskellige niveauer, har ”talegaverne i orden” og en god skriftlighed
  • Er resultatorienteret
  • Ansvarlig og ambitiøs på egne og virksomhedens vegne
  • Du har et højt drive og er selvmotiverende
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i IT-systemer og er fortrolig med MS Office

Det er et krav du har et gyldigt kørekort B og egen bil.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef i Salg-Øst Mette Mahmoud på telefon 27 73 84 29 eller HR- og Porteføljekonsulent Ri Kofod på telefon 27 73 84 24.

Søg stillingen her

Ansøgningsfristen er den 7. januar 2021.

Vi afholder første samtale den 18. januar og anden samtale den 25. januar 2021

Norsk Elkraft Danmark A/S er en veletableret virksomhed på det danske el-marked. Med os som el-leverandør og samarbejdspartner opnår nordiske virksomheder de bedste løsninger. Vi er en del af en Nordisk koncern der beskæftiger godt 100 ansatte med afdelinger placeret i Danmark, Finland, Sverige og Norge. I Danmark er vi ca. 20 ansatte, og vi har kontor i Søborg og Vejle.